Lidt om producenten
Familien Seeger har lavet vin i 350 år i Leimen. Sanni og Thomas Seeger er 13’ende generation i vinfamilien siden starten i 1655.
I 1707 startede vinfimaet Weingut Seeger.
I 1985 afslutter Thomas sit studium i ønologi fra Geisenheim. Han starter som kældermester og arbejder sammen med faren. Som nogle af de første i Tyskland planter de Fransk Pinot Noir kloner og eksperimenterer med forskellige former for fadlagring. Er medlem af Deutsches Barrique Forum Det går så strålende at Seeger bliver optaget i VDP i 2010 og vinder tyske vinkonkurrencer i flere år med flere af rødvinene.
Vinguiden Eichelmann Udnævner Seeger til Weltklasse i 2015 efter at have fulgt hans udvikling over mange år.
Sanni og Thomas har i dag 10 hektar vinmarker i Leimen syd for Heidelberg. 25% af vinstokkene er Spätburgunder (Pinot Noir 777), 25% Weissburgunder , 15% Grauburgunder, 15% Lemberger, 10% Riesling, 6% Sauvignon Blanc og 2% Schwarzriesling (Pinot Meunier).
Bedømmelser 2021
Eichelmann 5 ud af 5 stjerner.
Gault Millau 3 ud af 5 røde Drueklaser
|



Prost / Zum Wohl
Peter |
Produktionen
Alle Seegers vine kommer fra Herrenbergs bedste områder: Oberklamm, Spermen og Fischer.
Vinmarkerne er beskyttet mod stærke vinde af høje tjørnehegn.
Det allervigtigste for Thomas Seeger er at vinene viser sammenspillet mellem jordbunden, klimaet og vinbonden ved deres udtryk – de har klare referencer til den enkelte marks Terroir.
De geologiske forhold er ideelle for vindyrking og romerne dyrkede de første druer her. Muschelkalk med Lösslehm overflade bruges til hvide og røde burgundersorter og Lemberger. På de øverste marker med Bundsandstein vokser Riesling. Markerne dyrkes økologisk og gødes med egen kompost. Insekticider og herbicider har ikke været brugt de sidste 25 år.
Streng reduktion af udbytte er meget vigtig for at vinene får det rigtige Seeger udtryk.
Filosofien i kælderen er helt klar: Gør så meget som nødvendigt og så lidt som muligt. Druerne behandles meget forsigtigt og malolaktisk gæring sker for alle rødvine og nogle af hvidvinene.
Som Thomas siger: Karaktervine laves for det meste af Karakterhjerner.
Producerer 70.000 flasker årligt.
Link til Weingut Seeger's Hjemmeside
|